Bolon startede sin produktion for mere end 75 år siden på baggrund af en ambitiøs idé: at fremstille vævede tæpper af affaldsprodukter. Det var kort sagt genanvendelse – længe før ordet blev almindeligt. Bæredygtighed er en del af vores DNA. Det er en vigtig del af, hvem vi er som virksomhed. Vi er stolte af, at vores bæredygtighedsarbejde omfatter alle vores produkter og ikke blot udvalgte nichekollektioner. Det betyder, at Bolon er førende i verden, når det gælder bæredygtighedsarbejde.
Hos Bolon har vi besluttet os for ikke at have en grøn kollektion. Alle vores gulvbelægninger indeholder biobaseret PVC, genanvendt PVC og genanvendt kalk. Det giver i alt 68 % affaldsmateriale med 0 % klimapåvirkning i hver eneste kvadratmeter, og vi tilbyder stadig den mest suveræne designergulvbelægning på markedet.
Al vores produktion foregår på vores fabrik i Ulricehamn i Sverige. Hele fabrikken er et tørt anlæg, hvilket betyder, at vi ikke anvender nogen former for væsker ud over vand, der anvendes som befugtningsmiddel. Fabrikken har et lukket kølesystem, som ikke kræver tilsætningsstoffer eller brug af vand. Vi anvender kun vedvarende og certificeret strøm i vores produktion, hvilket gør hele produktionen klimaneutral. Solcellerne på vores tag dækker 25 % af det årlige behov.